Mare, Mare Minde: ondskabsfuldt god

Mare, mare minde, Teddy Vork, T. Hjorthaab, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Teddy Vonk kan skræmme livet af ethvert barn med den grusomme “Mare, mare minde”. 

Peter skal sove, og mørket er trykkende, altopslugende allerede fra pastaskuerne, men det kulminerer, da Peter ligger under dynen og skal sove. I mørket. Alene. Små lyde, små fornemmelser og et hjerne og et hjerte på overarbejde gør Peter aldeles panisk. Hvor er mor, når man skal bruge hende?

Historien er ualmindelig uhyggelig, men den bliver også sat i scene med forord fra redaktøren, der reflekterer over bogens ondskab:

“Som børnebogsredaktør er det mit job at udvælge bøger til udgivelse, og til tider får man manuskripter mellem hænderne, hvor man uvægerligt tænker: “Det her er godt, men er det for grumt til børn?””

Mare, mare minde, Teddy Vork, T. Hjorthaab, Bogoplevelsen

Så er scenen ligesom sat, at T. Hjorthaab illustrationer også underbygger dette med myrekrybsfremkaldende virkemider, gør blot bogen endnu voldsommere i sit udtryk.  Bogen er lækkert udført med rammer på hver side og sorte illustrationer, der giver associationer til linoleumstryk. De er grusomt onde med sorte mostre, der kommer krybende frem under dynen eller bag døren, gerne illustreret i silhouet. Peter derimod er portrætteret med kæmpestore frygtsomme øjne, der fylder det meste af hans ansigt. Bogen havde været uhyggelig uden illustrationerne, men det er T. Hjorthaab, der sætter trumf på, og giver lydene deres monstrone udtryk.

Mare, mare minde, Teddy Vork, T. Hjorthaab, Bogoplevelsen

“Mare, mare minde” er noget af det ondeste, grummeste og voldsomme udgivet for børn, som jeg endnu har læst. Det bevidner om forfattere og forlag, der tager barnet seriøst og udfordrer. Kræver noget af barnet. Barnet kan nemlig klare mere, end vi tror. Og det er vores ansvar, at præsentere barnet for litteratur, der ikke nødvendigvis ender godt eller lykkeligt, for der er her, at børnelitteraturen vokser og sætter sig spor. Både hos barnet og den vokse. Hvor barnet vil gyse til “Mare, mare minde”, da vil den voksne blive følelsesmæssigt berørt. Løgstrup ville nok mene, at dette ikke er børnelitteratur, at det er for ondt. Men vi læner os op ad Astrid Lindgrens udtalelser og til stadighed præsenterer bogen for barnet, når denne er nået en vis alder:

“Man skal ikke skræmme børn og gøre dem bange, men lige så vel som voksne har de brug for kunst, der sætter deres sind i oprør. Man må ruske op i en sjæl, så den ikke bare sover, alle har brug for at græde og blive forskrækkede en gang imellem. Det gør ikke noget i bør. Et barn kan hurtigt vende siden i en bog, hvis det ikke bryder sig om indholdet”. (Astrid Lindgren, 1959)

Læs “Mare, mare Minde”, hvis du 

  • ønsker at sætte spor hos barnet
  • ikke kan få historierne uhyggelige nok 
  • søger en ond bog til oplæsning. 

Det er virkelig en god bog, som skal nydes med en voksen under dynen og ikke i en for tidlig alder. 

Teddy Vork og T. Hjorthaab, “Mare, mare minde”, Calibat, 2017, set til kr. 300