Troels Kløvedal: til søs og ud på de store oceaner

Troels Kløvedal, til søs med Gurli Marie, Med Asbjørn på de store oceaner, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Troels Kløvedals rejser med Nordkaperen er medrivende historier. Her fortalte de også

Gurli Marie har rejst med sin far på de syv verdenshave siden hun var helt lille. Det samme har Asbjørn. Deres rejser med Nordkaperen har Troels Kløvedal fortalt i disse bøger, der er udgivet henholdsvis i 1992 og i 2005 første gang. Historierne fortælles udfra barnets synsvinkel, og det handler om dykketeknik, skildpadder, perlefangst, sekstanter, kannibaler, evolution og cirka en million andre spændende ting.

Troels Kløvedal, til søs med Gurli Marie, Med Asbjørn på de store oceaner, Bogoplevelsen

De særlige ord vælter frem i disse udgivelser: håndtag fregatfugl, øgruppe, fuglefjeld, ømskindet, snorkel, kulsyre, farvestråelende, skibspapirer. Jeg kunne blive ved. Hertil kommer også en viden om geografiske steder, havbiologisk viden og skibsfart. Hvis man ikke bliver klog af disse bøger, så bliver man aldrig nogensinde klog af en bog. Men netop alle disse særlige og svære ord gør også, at bogen er forholdsvis svær at læse, da ordforrådet er så specifikt. Dette opvejes dog til dels af de forrygende billeder, tegninginger og kort, der støtter børnenes læsning.

Jeg kan sige det kort: bøgerne er en guldgrube af viden, som bør læses og nærstuderes, mens man drømmer sig til den Polynesiske trekant, Galapagos og påskeøerne med vind i håret og skumsprøjt på huden.

Troels Kløvedal, til søs med Gurli Marie, Med Asbjørn på de store oceaner, Bogoplevelsen

Efter Kløvedals eget ønske blev disse to titler genudgivet i starten af januar. Kun et par dage efter vores største søhelt siden Tordenskjold rejste ud på den sidste rejse i Nordkaperen. Et smukt eftermæle, der sagtens kan tåle en genudgivelse. For ikke at tale om genlæsning.

Læs “Til søs med Gurli Marie” og “Med Asbjørn på de store oceaner” af Troels Kløvedal, hvis du

  • søger farvemættede og flotte fagbøger
  • er til historier fra den virkelige verden
  • drømmer dig ud på eventyr.

Skildringerne af at være barn på Nordkaperen er fremragende læsning til mellemtrinsbarnet.

Troels Kløvedal, “Til søs med Gurli Marie” og “Med Asbjørn på de store oceaner”, Gyldendal, 2019, set til kr. 149,95 pr. stk.