Girls can vlog: om at være youtuber

Emma Moss, Girls can vlog, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Anden bog i serien om vlog-kvintetten er herlig lyserød på den lyserøde måde. 

“Du elsker virkelig lækre skriveting, hva’?” sagde Abby og nippede til teen. “Næsten lige så meget, som jeg elsker min makeup.”

“Ja, men det er også meget vigtigt!” Hermione så bestemt på hende. “Hvis jeg ikke har mine bøger og blyanter og overstregningstusser og den slags klar i starten af skoleåret, så kan jeg slet ikke være mig selv. Og jeg er sikker. på, jeg dumper til alle prøverne.” (s.162)

Abby skal gerne blogge mindst en gang om ugen – og den slags tager tid. Derfor bliver det svært at få tid til skole, forelskelse og hovedrollen i skolemusicalen. Derfor pjækker hun. Dette er ikke holdbart i længden, og en dag bliver Abbys mor kaldt til møde på skolen, hvor de skal tale om Abbys indsats og mulige indlæringsvanskeligheder. Alt er ikke let, når man er ambitiøs på Heldigvis har hun sine vlog-veninder, som hun støttes af.

Bogens udtryk er interessant med sine gengivelser af sms’er, mails, manuskripter, statistik for videoerne, tutorials bagerst i bogen og små fine stregtegninger på siderne. Det er som taget ud af en poesibog anno 2017. Dejligt og autentisk. Noget som helt sikkert vil overbevise læseren.

Det er sukkersødt, det er lyserødt, det er tøset. Og så er det tilsat first world-problemer. Alt sammen pakket ind i et youtubeunivers. Det er fin børnelitteratur, for den leverer det, som den lover: et indblik i en youtubeverden med tilhørende tutorials. Der er læsere til det, og hvis de unge menneskers interesse for youtubekanaler kan bringe en læseoplevelse med i købet, så kan vi andre varme os ved det, mens vi læser en anden bog.

Der er (heldigvis) for din tween to mere (tre, hvis hun ikke har læst den første om Lucy) bøger at glæde sig til – for vi mangler at høre om Hermione og Jessie.

Læs “Girls can vlog 2 – vidunderlige Abby – DramaQueen” af Emma Moss, hvis du 

  • er tween
  • elsker youtube 
  • er til tøsebøger 

Bogen rammer målgruppen i solar plexus. Anbefales varmt til dem. 

Emma Moss, “Girls can vlog 2 – vidunderlige Abby DramaQueen”, Politikens Forlag, 2017, set til kr. 150



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *