Ælle Bælle-historier: nostalgi for fuld udblæsning

De Bedste Ælle Bælle-Historier, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

“De bedste Alle Bælle-bøger” er en tidsrejse til dengang (mor)mor og (far)far var børn. 

Ethvert voksent menneske, der har været i nærheden af en bog i barndom har stødt på en Alle Bælle-bog, og derfor vil denne bog være nærliggende at rive ned af hylden i julehandlens sidste krampetrækninger. Spørgsmålet, som jeg, der arbejder professionelt med børnelitteratur, bliver nødt til at stille, er, om bøgerne til stadighed har berettigelse på den nye generations boghylde? Der kommer så meget godt, spændende, udfordrende, interessant, vigtigt, æstetisk, fabelagtigt, dansk og NYT børnelitteratur hvert eneste år, hvad er det så, at denne bog kan tilbyde? Komplekst og udfordrende bliver det aldrig, men Alle Bælle-bøgerne er (eller kan være) børnenes første møde med litteraturen, og her kan de gamle klassiske historier stadig noget. Barnet bliver ikke udfordret på sin omverden eller rystet i sin grundvold – i stedet hører det en god historie, hvor de gode vinder og moralen er tydelig og belærende. Og det er okay, når de skal lære at lytte til en god historie.

De Bedste Ælle Bælle-Historier, Bogoplevelsen

For gode historier er der i denne store, tunge (gen)udgivelse. Det er Snehvide, Peter Kanin, Askepot, Den Bestøvlede Kat, Rødhætte, De Tre Små Grise og, og, og. Det er alle de klassiske folkeeventyr, som børn bør kende – plus nogle andre. Det er velkendt, det er fløjlsblødt. Også illustrationerne er store uden de store svinkeærinder, og fremstår vældig symmetrisk med teksten. Allerbedst bliver det, når Iben Clante illustrerer. Det er bare fint.

De Bedste Ælle Bælle-Historier, Bogoplevelsen

Så står du den 22. december med voldsom hjertebanken, arme, der føles en kilometer længere grundet alle poserne og hektiskrøde kinder i en lokal boghandel og i affekt river “De bedste Ælle Bælle-historier” ned fra hylden velvidende, at det nok var bedre med den nye Fupz, da skal du vide, at du er tilgivet. Denne bog vil holde barnet i hånden og introducere barnet til litteraturens verden i et adstadigt tempo og med kendte hverdagsfænomener og -begivenheder som

Det er nostalgi – og det skal man ikke kimse af. Ikke altid. Og så i morgen, så læser vi noget nyt, dansk og udfordrende, ikk?

Læs “De bedste Alle Bælle-historier”, hvis du 

  • har et barn i alderen 2 til 6 
  • gerne vil (gen)læse alle klassiskerne 
  • vil give barnet et roligt og sikkert første møde med litteraturen. 

De gamle historier har stadig fylde, og de (fleste) er værd at genlæse. 

“De Bedste Ælle Bælle-Historier”, Carlsen, 2017, set til kr. 149,95