Anmeldereksemplar
Line Leonhardt og Palle Schmidts Nelson er en herlig fyr med en fantastisk familie.
Nelson er i Rom med sin familie. Det er jævnt kedeligt, for de voksne vil kun kigge på kedelige ruiner. Nelson derimod vil gerne bruge sin mobil til at fange æg – og hvis han er rigtig heldig, så kan han finde guldægget. Denne form for pokémonjagt fører ham på afveje, og pludselig er han forsvundet fra sin familie og jagter det eftertragtede guldæg på Vatikanets tag.
Det går ikke stille for sig i Rom, og de mange forskellige behov gør, at det er er på grænsen til at blive en skrækkelig ferie.
“”Ferie med børn…” sagde mormor og virrede med hovedet.
“… er nemmere, hvis børnene ikke er med,” afsluttede mor sætningen.” (s. 77)
Men sådan en familie er meget overbærende, og når alt kommer til alt, så er det vigtigste jo at være sammen.
Det er en sjov bog, der med glimt i øjet sætter familieferier på spidsen. Den telefonafhængige tween, den irriterende og barnlige lillebror, den kloge og bedrevidende far, den ondskabsfulde og egoistiske mormor og den optimistiske og kompromissøgende mor.
Leonhardts ord og Schmidts streg klæder hinanden. Hvad hun beskriver, understreger han. Dermed bliver guldægget lidt større, mormoren med lidt spidsere læber, ruinerne og kirkerne lidt mere kedelige og udflydende og Nelson lidt mere tvær.
Jeg tænker, at Nelson bøgerne kan gøre sig som oplæsningsbog, når man er færdig med Villadsbøgerne og mangler samme type bog til de lidt større børn. De fungerer også som selvstændig læsning.
Ethvert barn bør kende Nelson på samme måde, som de kender Villads, Vitello og Emil.
Læs “Nelson i Rom”, hvis du
- mangler en god oplæsningsbog
- er omkring de 8 år
- skal ud at rejse.
Nelson er en dejlig dreng. Ham tager jeg gerne på ferie med igen.
Line Leonhardt og Palle Schmidt, “Nielson i Rom”, Calibat, 2017, set til kr. 225