Du og jeg: uendelig smuk bog om frygten for at miste

Du og jeg, Synne Lea, Stian Hole, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Synne Lea og Stian Hole er et fænomenalt makkerpar; og Naja Marie Aidt gør det glimrende i oversættelsen. 

Det bedste i hele verden er at tage på sejltur med bedstefar, men en dag har pigen slet ikke lyst til at tage ud på havet. For bedstefar er svag, og døden er pludselig vældig præsent. Sejlturen bliver gennemført, og samtaler om minder, døden og ensomheden flyder lettere i en jolle på et hav. Derfor kommer sejlturen til at have en helende virkning på trods.

Du og jeg, Synne Lea, Stian Hole, Bogoplevelsen

Det handler om angsten for at miste; og derfor handler det om kærlighed. Når følelserne bliver for store, og døden står og lurer i kulissen, så bliver det hele for meget, og handlinger gør det ud for ord. For både barn og voksen, hvilket vises smuk i bogen, når de kæmpestore følelser bliver kogt ind til små enkle sætninger, der står og dirrer på siderne med Holes smukke kollager.

“Jeg ved godt, hvordan jeg skal være alene. Jeg vil bare vide, hvem der ska være sammen med mig”. 

Det er så smukt, og det er så rørende.

Du og jeg, Synne Lea, Stian Hole, Bogoplevelsen

Bogen bør læses af alle, der holder af et andet menneske. Den skal ikke tales ihjel. Den skal opleves, mærkes og genlæses. Mange gange.

Læs “Du og jeg” af Synne Lea og Stian Hole, hvis du

  • har et andet menneske kært 
  • vil betages af smukke ord og billeder
  • ønsker at blive rørt. 

Det er bare en smuk bog. På alle måder. Og den fortjener at blive læst. 

Synne Lea og Stian Hole, “Du og jeg”, Høst&Søn, 2018, set til kr. 229,95