Anmeldereksemplar.
Chr. Winther vil gerne pointere noget i denne meget særegne udgivelse.
Verdens rigeste mand er så rig, at han ejer hele verden:
“Han ejede kragen på på grenen, grenen på træet, træet i skoven, skoven på jorden, jorden på den tredje planet fra solen. Han ejede sandkorn og historie. Alt. Verden var hans, og han var ubestridt og uomtvisteligt Verdens Rigeste Mand. (s. 7)”
Men mere vil have mere, og dette er også tilfældet for Verdens Rigeste Mand. Han lukker alle butikker undtagen en, han bygger et palads langt væk fra menneskeheden, han indfanger alle verdens sjældneste dyr (og dræber resten), han skaber en fimbulvinter, han afskaffer sin egen alderdom og død, og endelig – som morgengave – indsætter han sig selv som verdens største energikilde. Han giver dog lidt af denne energi til Boris, så Boris fortsat kan tjene ham.
Det er en fortælling, om hvordan vores verden er skuet sammen, hvor dumme vi er som mennesker, og om hvad der gør nogen til rige og andre til fattige, om hvordan vores tro opstår, og om vores efterstræben mod at være verdens centrum. Fortalt gennem seks allegoriske kapitler formidler Chr. Winther vores verdens forfald. Det er vores griskhed, der fører os i fordærv og til vores endeligt, og når Chr. Winther sætter det på spidsen, så bliver det grimt – rigtig grimt, og det bliver svært at se sig selv i spejlet.
Er der da intet godhed her i verden?
Illustrationerne er interessante i sin teknik, der kun gør brug af sort akvarel og det negative rum. Illustrationerne fremstår både gammeldags med sine silhuetter, der har et afrikansk islæt, men i høj grad også moderne med eksempelvis en DNA-streng, der snor sig henover et opslag. Illustrationerne er vældig ekspanderende for teksten og tilbyder i forlængelse heraf et ekstra lag til fortolkningen. Granatæblet bliver brugt som et gennemgående artefakt og symbol, og naturvidenskaben bliver gengivet på en og samme tid naturlig og naturstidig. Moderjord ligger med et barn i maven, og ligner ved første øjekast kun en bakke. Det er virkelig en smuk bog, der lader illustrationer og skrift supplere hinanden og udfylde hinandens huller på fornem vis.
Bogen fortæller om det grimme i vores verden, og der er en hel masse at tale om. Jeg anbefaler den til brug i de humanistiske fag i udskolingen. Børnene kan helt sikkert forstå bogens indhold tidligere, men den fulde forståelse kommer først, når barnet/den uge har en vis portion af oververdens forståelse. Men da er den oplagt at læse og tolke på.
Chr. Winther lader os ikke tro på, at det hele nok skal gå. Tværtom lader han Verdens rigeste mand ende som energiens centrum – og uden ham kan vi ikke bestå. Ringen er sluttet, og et jævnt hen deprimerende syn på verden og menneskeheden lader ikke håbet overleve.
Det er grumt – på den gode måde. Fortalt for dem, der kan kapere dette.
Læs “Verdens rigeste mand og hans tro tjener Boris” af Chr. Winther, hvis du
- er mellem 5 og 99
- vil tale med dit barn om vores verden
- ønsker at filosofere over måden, vi indretter vores verden på.
Det er en tankevækkende bog, som man bør læse med sin næste. Måske kan vi da gøre verden et bedre sted.
Chr. Winther, “Verdens rigeste mand og hans tro tjener Boris”, SMSpress, 2017, set til kr. 149,95