Anmeldereksemplar
Hanne Kvist filosoferer i den nye udgivelse “Træet, dyrene og os”.
Børnene og dyrene sidder i skoven og spiller Matador. Det er faktisk lidt kedeligt, men nu har de nu en gang valgt det, så sådan må det forblive. Men det er som om at træerne kommer tættere og tættere på. Men det er altså ikke meningen, at træer bevæger sig, så det ødelægger den ellers forholdsvise gode stemning.
“Hvorfor er I så sure?
spørger træet.
Fordi reglen er, at træer står stille, siger vi.
Nå, men den regel er
dum, siger træet. Hvem
har overhovet fundet
på den?
Det er nok dyrene,
siger vi.
Det er nok børnene,
siger børnene.”
Det er nemlig det store spørgsmål, som gør sig gældende både i denne lille billedbog og i den store verden. Hvem har egentlig fundet på reglerne? Og hvem bestemmer? Og hvorfor skal alting være så kedeligt? Spørgsmål som Kvist lader stå retoriske, ubesvarede, og i stedet sender hun træet ind som rebellen, der udfordrer børnene, dyrene og dermed vores vanetænkning. Det er svært at gå med træet, og en skal gå først. I denne historie er det elgen. Hvem mon har modet til at gå først i den virkelige verden?
Bogens format er smukt afstemt bogens indhold med sit høje og tynde format, der passer til træet som fysisk objekt. Illustrationerne er akvareller, som er smånaivistiske udført – nærmest som var det børnetegninger. Men det er med til at give bogen sit feel. Det naivistiske, det barnlige. Betragtes illustrationerne nærmere, da vil træerne stå frem, som det interessante. Børnene og dyrene fremstår triste og med tomme øjne placeret i samme hjørne gennem det meste af bogen. Træerne derimod flytter sig, skifter sindsstemninger og lægger sig ned. Og først herefter flytter børnene sig på siderne. Et vældigt fint fortælleteknisk greb, der er med til at understrege træet som oprøreren. Igangsætteren.
Umiddelbart synes bogen ikke af meget. Læst på et par minutter. Men ved flere genlæsninger vokser den, og de korte sætninger får lov at stå som små filosofiske statements. Der er meget af tale med børn om ud fra denne bog, men de vil umiddelbart ikke tage bogen til sig. Der skal en voksen moderator til at få bogen til at vokse, så det handler egentlig bare om at tage et spil Matador under den ene arm og “Træet, dyrene og os” under den anden, så vil en god oplevelse vokse. Og måske lærer vi vores børn at sige fra overfor vanetænkning og regler.
Det er modigt, at elgen at følge træets trods, og det er modigt af Hanne Kvist at udgive en så tekstknap og filosofisk bog til børn.
Læs “Træet, dyrene og os” af Hanne Kvist, hvis du
- mangler en samtalebog
- vil læse en billedbog for din egen skyld
- ønsker at udfordre dine indskolingselever.
Bare der var flere træer her i verden. Så ville verden være et bedre sted.
Hanne Kvist, “Træet, dyrene og os”, Gyldendal, 2017, set til kr. 229,95