Puk Krogsøes femte bog om Rose formidler kulturmødet. På godt og ondt.
Rose har sommerferie. Hun keder sig, for ingen er hjemme; undtagen Frida – og hende gider Rose ikke på nogen måde. Men via de sociale medier får Rose kontakt med Zainab. En tørklædebærende, megasød, muslimsk pige. De begynder at hænge ud. Det går vældig godt – indtil Rose udfordrer Zainabs kultur. Så går det kun en vej, og Rose må stå på tæer for afbøde sine fejl for Zainabs skyld.
Sproget kan man ikke sætte en finger på. Det flyder, det er afstemt målgruppen og er letlæst. Men indholdet får mig til at krumme tæer: den danske pige som slangen i Paradis, der frister den rettroende muslimske pige. Først får Rose Zainab til at tage tørklædet af, dernæst tage til fest og afslutningsvis at lyve. Dette munder ud i moralen, at danske og muslimske piger ikke kan være veninder – til trods for at de virkelig godt kan li’ hinanden. Men at muslimske og danske drenge sagtens kan være venner. Åh nej, mit hjerte smerter. Kunne mødet mellem Rose og Zainab ikke ha’ været mere fredfyldt, mulighedssøgende, optimistisk? Piger i alderen otte til elleve år lapper disse bøger i sig, og vi bliver nødt til at lære dem, at kulturmødet er svært men ikke umuligt.
Kulturmøder er interessante og mange fine aspekter af dette bliver fremlagt i bogen, og bogen vil til stadighed blive revet ned af hylderne. Det er berettiget, men lad os nu glemme det os og dem. OK?
Læs “Rose og Zainab” af Puk Krogsøe, hvis du
- er pige i alderen otte til elleve år
- elskede de andre Rose-bøger
- er bogserietypen, og endnu ikke har mødt Rose.
Puk Krogsøes serie om Rose har sin berettigelse. Den kan, vil og fanger pigerne – og hvad gør så en enkel svipser?!
Puk Krogsøe, “Rose og Zainab”, Carlsen, Sommerfugleserien, 2016, set til kr. 199,95
(Bogen er tilsendt fra forlaget og forfatteren med henblik på anmeldelse – tak for det.)