Og de onde lo – amoralske fabler: Når verden bliver vendt på hovedet

Og de onde lo - amoralske fabler, Ellen Holmboe, Kristian Eskild Jensen, Bogoplevelsen

 

Anmeldereksemplar

De amoralske fabler, hvor de onde ler er fabelagtige. 

Vi kender alle fabler. De der jævnt moraliserende små historier med dyr i hovedrollerne. Det er historier, hvor moralen er almengyldig, og hvor man sjældent slår sig på indholdet. De gode vinder, og de snu narrer de mindre snu. Men sådan er verden ikke, når Ellen Holmboe og Kristian Eskild Jensen fortæller. Her er fablen som genre vendt på hovedet. Fablerne er stadig små historier med en enkelt konflikt og dyr med antropomorfe træk. Men hvor vi plejer at nikke genkendende til moralen, så giver Holmboe og Jensens moraler os panderynker. For det er den dovne, den onde, den hævngerrige som vinder, og den energiske, den kloge, den skrøbelige, som taber. Således slår pingviner bjørne ihjel, fugle arbejder sammen med krokodiller og børn æder deres forældre. Alt imens de sætter skellet mellem amoralsk og umoralsk op som diskussionsrammen for de snedige og ondskabsfulde dyr.

Og de onde lo - amoralske fabler, Ellen Holmboe, Kristian Eskild Jensen, Bogoplevelsen

Det er ondt. Det er morbidt. Det er godt. Men mest af alt er det forfriskende. Vi har læst og fortalt fabler i henved 2000 år. Fabler, som alle har været ens. Men her er et moderne bud på fabler, som kun holder, netop fordi vi kender genren så godt. Og fordi mennesket er så grim en art.

Historierne og ideerne er gode – bevares – men det er illustrationerne, der sætter trumf på. Fuldkommen afsindigt smukke i deres støvede udtryk og med en detaljerigdom som få. Dyrene fremstår på det nærmeste fotorealistiske. Hvert et skæl og hvert et hår er sirligt indtegnet. Sidste opslag har titlen “Mor, far og børn”, hvor menneskebørnene er skildret kviumske. Så fornemt og fint får Jensen fablens genretræk ført over i illustrationerne: Dyrene er realistiske, og vi tror på, at deres handlinger er autentiske, ægte. Mens menneskerne er skildret grotesk og dyrisk i formen kannibaler. Dette fører til en tolkning, at dyrenes antropomorfe træk viser mennesket grimhed, og mennesket spejler sig selv i dyriskheden. Det er ikke de gode, de søde, de kloge, de opofrende, der vinder, men derimod de snu og beregnende. De onde. Lækkert, lækkert, lækkert håndværk, som manifesteres i tekstens indramning på venstresiden. Morbide vanitas, hvor død og forfald fortryller æstetisk.

Og de onde lo - amoralske fabler, Ellen Holmboe, Kristian Eskild Jensen, Bogoplevelsen

Underviser du i skolen, så SKAL du bruge dette værk. Der er SÅ meget danskfagligt at hente. Det er både på indholdet, billedsiden og ikonoteksten. Men der er også grobund for etiskediskussioner, og elevernes egne produktioner. Men de skal kende fabler som, og de skal have et vist abstraktionsniveau. Jeg tænker, at de store børn på mellemtrinet og udskolingen er det oplagte tidspunkt.

Du snyder dig selv og dit (skole)barn, hvis du ikke aktualiserer denne udgivelse.

Læs “Og de onde lo – amoralske fabler” af Eller Holmboe og Kristian Eskild Jensen, hvis du 

  • underviser 
  • vil fornøjes af smukt håndværk 
  • øsnker en smuk læseoplevelse.

Det er et potent værk, der er oplagt til brug i undervisningen. 

Ellem Holmboe & Kristian Eskild Jensen, “Og de onde lo – amoralske fabler”, Alvilda, 2017, set til kr. 285

Share: