Anmeldereksemplar
Joy Lieberkinds lille bog om døden er en hjertegribende fortælling.
Katrines lillesøster Marie er syg. Meget syg. Evig og altid skal hun tage hensyn til hende. Pigernes mor forfordeler Katrine. Hele hendes verden er Marie. En dag tager Katrine sig selv i at ønske sin lillesøster død. Og herefter ruller historien.
Det er en virkelig barsk skildring af et barneliv, der gør ond på flere planer. Det gør ondt at have en syg søster, det gør ondt at have en psykisk mor, det gør ondt ikke at have et forhold til sin far. Men hun skildrer også den lille gnist af håb, som er iboende i barnet. Livsoptimismen på trods.
Liberkind viser barnets grimme såvel som smukke sider. Hun viser, hvordan jalousi får barnet til at handle; og hun viser, hvordan en dårlig samvittighed kan være altopslugende. Hun viser, hvor smertelig en afvisning kan være; og så viser hun også, hvad en mormor kan hele.
Katrines historie hjertegribende, og den fortjener at blive læst. Hvis man ikke er bange for store følelser, så er bogen oplagt i undervisningssammenhæng på 5.-6. klassetrin. Der er afsindig meget at tale om; skyld, savn, relationer, jalousi. Men også sprogligt og narrativt leverer bogen på højeste niveau.
Det er en afsindig stærk fortælling, der rørte mig dybt. Virkelig, virkelig dybt.
Læs Joy Liberkinds fine bog om død, mødre og søskende, hvis du
- vil røres dybt og længe
- har søskende (eller børn)
- underviser på mellemtrinnet.
Det er virkelig en smuk bog, som jeg sent vil glemme.
Joy Lieberkind, “Når man kalder på døden”, Gyldendal, 2018, set til kr. 180