Mix og Bax på arbejde: en skabelsesberetning

Mix og Bax på arbejde. Bente Olesen Nyström, Louis Jensen, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Bente Olesen Nyström illustrerer surrealistisk, mens Louis Jensen fabulerer i denne nonsensprægede skabelsesberetning. 

Mix og Bax har travlt. De har 12 ting, som de skal ordne. Det er alt fra at sy lyset til at at strække horisonten, klippe huset og fang spøgelset.Dette introduceres allerede på titelbladet, hvor en blå huskeseddel ligger som en invitation til læseren om at hjælpe Mix og Bax med alle disse gøremål. Bogens næste elleve opslag emmer af travlhed, mens det sidste og tolvte opslag og punkt er fridag:

“Stor fest, stor ballade!

Alle katte klør sig på maven. 

Alle hunde skriver en bog. 

Tag på tur med himmelvognen. 

Den har gult tag

for den kommer helt 

op til solen. 

Tre fisk syner en sang. 

Mix og Bax holder fri.”

Mix og Bax på arbejde. Bente Olesen Nyström, Louis Jensen, Bogoplevelsen

Men det er ikke roligere af denne grund. For Nyströms surrealistiske vrimle billeder overdænger læseren med sanseindtryk. Det er næsten umuligt at beskrive, hvad opslagene illustrerer. Men farvemættede, interessante, dragende og afsindigt interessante er de. De skal opleves.Bente Olesen Nyström er illustrator, og Louis Jensen har skrevet teksten til illustrationerne. Det er sjældent, at det er illustratoren, der står som hovedforfatter på en udgivelse. Endnu mere sjældent er det, når teksten er skrevet af et prominent navn som Louis Jensen. Det er en moderne skabelsesberetning i et surrealistisk univers, hvor det tager tolv dage at få orden på verden. Og så får man stadig ikke styr på den, for sprogligt er det en vældig kompleks størrelse, der er så udpræget nonsens, at den vender altid på vrangen, og fremstår surrealistiske på samme måde som Nyströms illustrationer.

Mix og Bax på arbejde. Bente Olesen Nyström, Louis Jensen, Bogoplevelsen

Om jeg forstod bogen og dennes præmis, er jeg ikke sikker på. Tværtom. Men måske er det netop det, der er bogens mening. At den ikke skal give mening, men være en æstetisk oplevelse. Derfor er det interessant at bruge den i skolen med et sprogperspektiv. At lade børnene blive styret af den æstetiske oplevelse som både sprog og illustrationer tilbyder. Lad dem styre samtalen og oplevelsen, og se så, hvad udfaldet bliver. Det er svært at gisne om. Børne er nogle fantastiske skabninger.

Læs “Mix og Bax på arbejde” af Bente Olesen Nyström og Louis Jensen på tekst, hvis du

  • ønsker at blive udfordret
  • vil udfordre dine børn
  • vil stimuleres sprogligt og visuelt

Det er svært  at forstå. Det er interessant og komplekst. 

Bente Olesen Nyström (ill.) og Louis Jensen, “Mix og Bax på arbejde”, Gyldendal, 2017, set til kr. 249,95



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *