Anmeldereksemplar
Marie Curie: Kvinde, elskende, mor, polak og videnskabsmand(kvinde?).
Tegneserien om Marie Curie er en historie om naturvidenskab, javist. Men allerførst er det en fortælling om en stærk kvinde. Gennem fem kapitler og epilog fortælles om hendes liv og hendes bedrifter indenfor videnskaben. Det fremgår tydeligt af fortællingen, at det ikke var nemt at være til omkring i slutningen af 1800-taller og starten af 1900-tallet. Uanset om det gælder livet generelt eller livet som ung, håbefuld videnskabskvinde.
Denne udgivelse er vigtig. Den fortæller om en helt særlig kvinde, der kæmpede for at være kvinde i en mandsdomineret verden. Den er fortalt af tre kvinder: to danske og en polak. De danske har afsæt i naturvidenskaben og den polske er illustrator. Det giver god mening og danner et hele om fortællingen.
Sprogligt udmærker den sig ikke, men på billedsiden viser sin særlighed. Det er lækre, mangfoldige, kollageprægede opslag, der bruger sort som baggrundsfarve. Det giver en fin kontrast til billederne, sætterstemningen og passer til indholdet. Fonten er også forskellige alt efter funktion; en til selve fortællingen, en til dagbøger og personlige breve og en til andre breve. At de ikke alle er lige velvalgte, er en anden sag.
Udgivelsen er vigtig – virkelig vigtig. Det er en historisk vidnesbyrd om kvinders vej ind i forskningens verden. Det er nemt at læse og lækkert at kigge på. Den vil helt sikkert blive læst; og måske vil den inspirere andre til at gå ind i en verden bestående af laboratorier, måleinstrumenter og tal.
Læs “Marie Curie – Et lys i mørket”, hvis du
- vil lære mere om Marie Curie
- ønsker at læse en biografi
- har mod på naturvidenvidenskaben.
Det er en smuk biografi, som er værd at læse for os alle.
Frances Andreasen Østerfelt, Anja C. Andersen og Anna Blaszczyk: “Marie Curie – et lys i mørket”, Cobolt, 2018, set til kr. 299.95