Anmeldereksemplar
Rasmus Bregnhøi hylder Ole Lund Kirkegaards “Lille Virgil” med to herlige billedbøger
Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at 2017 er 50året for den moderne børnelitteratur. 12. September udkom Lille Virgil for første gang og i kølvandet på det og kun på seks uger udkom en lang række af vores mest elskelige børnelitterære værker. Benny Andersens “Snøvsen”, Cecil Bødkers “Silas og den sorte hoppe”, Flemming Quist Møllers “Cykelmyggen Egon” og Halfdan Rasmussens ABC.
Den moderne børnelitteratur blev født til tonerne af “Hip” fra Steppeulvene, “Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” med Beatles og “The Doors” af the Doors, der alle blev udgivet i 1967. Måske så forfatterne “Bonnie og Clyde” eller “Once upon a time in the west” i biografen, mens de forfærdedes over Che Guevaras henrettelse og seksdageskrigen. Måske de morede sig over, at Sverige også ville køre i højre side af vejen, og muligvis harcelerede de over Dronningens bryllup med Prinsgemalen. Det er svært at vide. Men ét vides med sikkerhed: troen på det kompetente barn blev formuleret sammen med Silas’ driven op langs floden, Eigil, der ikke helt forstår faderens sprog, Lille Virgils morgenmadssodavand og Cykelmyggens individualisme, fordi han elsker en hård spurt over alt andet. Om det også har betydning, at det falder sammen med Kurt Cobains fødeår, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg har det præcis med børnelitteraturen, som Eik Skaløe havde det med Iben Nagel (der – hvis det skulle være ukendt land – er Halfdan Rasmussens datter):
“Og jeg elsker dig langt højere, end du aner!”
Og så blev det 1968 med studenteroprør både i Frankrig og i Københaven, Johnny Cash’ ikoniske koncert i Folsom Prison og den første Olsen Banden-film. En brydningstid var årerne i slutningen af 60’erne uden tvivl, og vi nyder til stadighed godt af mange af de ting, som det bragte med. Ikke mindst den moderne børnelitteratur. Tak for den – Hurra for den.
Men… Hvis jeg skal sige noget om Bregnhøis bøger, så er det ikke meget, jeg kan sige andet end: Det er virkelig godt. Han formår at bibeholde Ole Lund Kirkegaards autentiske tone i tegningerne, alt imens han er tro mod sig selv. Jeg kan kun anbefale at investere i “Lille Virgil og dragen” og “Lille Virgil hjælper en ene-og-alene stork” – det er en oplagt mulighed for at introducere Lille Virgil til børnene tidligere og påny fornøjes af Kirkegaards spidsfindigheder.
Jeg spurgte mine studerende den anden dag, hvad det er, som “Lille Virgil” stadig kan, siden det er vigtigt at genudgive ham med illustrationer af en moderne illustrator. Deres svar var: “Det er svært at sætte ord på. Det fungerer bare”. Sådan er det også med Bregnhøis illustrationer til de kendte historier. Det fungerer bare.
Om vi er færdige med at hylde den moderne børnelitteratur? Det tvivler jeg på. Der er stadig så meget at fejre. Ikke mindst Rasmus Bregnhøis hyldest til Ole Lund Kirkegaard.
Ole Lund Kirkegaard, Rasmus Bregnhøi (ill.), “Lille Virgil og Dragen” og “Lille Virgil hjælper en ene-og-alene Stork”, Gyldendal, 2017, set til kr. 149 pr. stk.