Anmeldereksemplar.
Henny Nørgaard fortæller om forældres brug af mobiltelefoner til – ja – forældre.
Jørn Tyges mor trykker på sin telefon. Hele tiden. Hun ser ikke Jørn Tyge. Kun telefonen. En nat sker der det, at Jørn Tyge flytter ind i mors telefon. Hun har nu en telefonudgave af sin søn.
Historien om Jørn Tyge er egentlig vældig fin. Problemet er bare, at sproget er dårligt, uden flow og med dårlige forsøg på humor. Eksempelvis fremstår navnet “Jørn Tyge” bare fuldkommen malplaceret og påtaget. Bogen fortæller om, hvordan mor hellere vil være sammen med sin telefon end med Jørn Tyge. Det er karikeret og overdrevet i sin skildring af mor, mobilen og Jørn Tyges forhold. Personerne fremstår flade, hvilket gør at Jørn Tyges problem med telefonen aldrig bliver vedkommende. Ej heller morens sorg over tabet af sin søn. Det hele bliver fortalt uden indlevelse og sjæl. Derfor bliver det ligegyldigt. Jørn Tyge kunne blive boende i den telefon; det ville ikke betyde alverdens.
Det, der kunne give bogen kant og berettigelse, er Bo Odgård Iversens illustrationer, der er ekspanderende i sit udtryk. På næsten hvert opslag optræder en heks flyvende på en kost, men heksen bliver aldrig nævnt på bogens tekstside. Det giver et lag til historien. På samme måde supplerer han teksten og giver et ekstra lag. Men det formår desværre heller ikke at løfte fortælling ud af middelmådigheden.
Bogen er i virkeligheden skrevet til den voksne med det mål at give denne dårlig samvittighed. Det er for didaktiserende, for belærende og for overpædagogisk. Historien fungerer ikke, og problemet bliver aldrig reelt.
Læs “Jørn Tyge flytter ind i mors telefon”, hvis du
- vil tale telefonbrug med dit barn
- ønsker at pleje din dårlige samvittighed
- kan klare at læse en bog, hvor Jørn Tyge bliver brugt 48 gange på 12 opslag.
Bogen har en pointe med forældres brug af mobiltelefoner – men den gør et kluntet forsøg.
Henny Nørgaard, Bo Odgård Iversen, “Jørn Tyge flytter ind i mors telefon”, TURBINE, 2018, set til kr. 270