Anmeldereksempler
Oliver Jeffers’ “Her er vi” er en kærlighedserklæring til livet. Og det er svært ikke at blive smittet af hans entusiasme.
“Her er vi” er skrevet til Jeffers søn – det er en introduktion til denne finurlige, fantastiske og fabelagtige jord, som vi er så heldige at blive født på. Den fortæller om stjerner, planter og universet. Den fortæller om jorden, bjerge og have. Den fortæller om menneskeheden og dyreriget, og slutteligt fortæller den om det fine lille liv, som Harland er blevet skænket.
Oliver Jeffers kan noget. Sådan virkelig. Og det beviser han endnu en gang med denne lækre sag. Hans illustrationer er mageløse i deres enkle og barnlige udtryk. De fungerer helt særligt ved både at være detaljerige og
Man kunne hævde, at Jeffers bøger ofte fortæller gennem påstande, synsninger og letkøbte holdninger. Jeg hørte sidste år Kamilla Löfström harcelere over “Barn af bøger” med netop disse argumenter. Det er også tilfældet, men han gør det klogt, forsigtigt og oprigtigt. Smittende. Til føromtalte arrangement hørte jeg Jeffers læse “Her er vi” op på engelsk, og hvilken livsbekræftende oplevelse. Han mener det virkelig. Det er en kærlighedserklæring til hans søn og til Jorden. På en og samme tid, og det er svært ikke at tro på ham og følge ham, når han eksempelvis siger:
“Mennekser har alle mulige former, størrelser og farver. Vi ser måske forskellige ud, opfører os forskelligt og lyder forskellige… men tag ikke fejl, vi er alle sammen mennesker”.
Bogen er en hyldest til livet, naturen, Jorden, Universet. Og det er en oplagt fødsels- og dåbsgave. Der er uendelige ting at tale med barnet om. Først som pegebog, dernæst som en fagbog og sluttelig som afsæt til filosofiske samtaler.
Tak for bogen – den er i sandhed særlig.
Læs “Her er vi – noter om livet på planeten Jorden” af Oliver Jeffers, hvis du
- skal kende den planet, du er landet på
- vil give en smuk velkommen-til-verden-gave
- ønsker en
Bogen opfylder sit mål til fulde: jeg får lyst til at passe endnu bedre på vores dyrebare jord.
Oliver Jeffers, “Her er vi – noter om livet på planten Jorden”, Forlaget Carlsen, 2018, set til kr. 199.95