Monika Steinholms stærke debut er en dejlig skandinavisk læseoplevelse, der emmer af fjorde og fjelde.
Anmeldereksemplar
Gunn er flyttet med sin mor til Tromsø fra Tronheim. En af de første aftner møder hun en interessant fyr på et tag. Sammen flygter de fra politiet, og en kærlighedsaffære er indledt. Denne er ikke nem, for
“Niklas mangler en modgift. En modgift mod trangen til Facobook og onanere til billeder af ekskæresten. En modgift mod ufrivillig ståpik på biblioteket. En psykolog havde muligvis været noget for Niklas, men han skal fandeme ikke til nogen psykolog, og pikken kan ikke tage derhen alene”. (Bagsidetekst)
At flytte nord for polarciklen med sin mor, der modtager sexopkald fra fremmede mænd, i sin afdøde mormors hus er ikke for sjov. Men når man har en rød traktor med båndoptager, en afdød mormor i form af en måge og to dyndspringere i et lidt for lille akvarium, da fungerer det på en eller anden måde alligevel. Der er ben i næsen på Gunn. Hun har en positiv påvirkning på alle omkring sig, og hun ændrer sig selv og sine nærmeste på sin vej til selvindsigt og -accept.
Bogens synsvinkel er Gunn, men med små kryptiske blogopslag bliver hvert kapitel indledt, hvilket er et smart fortælletrick, da det også giver et kort indblik i Niklas’ synsvinkel. Dette er med til at give ro og håb til læseren, da Gunns bekymringer bliver gjort til skamme. Nogle steder bryder det fortalte også af SMS-korrespondancer, hvilket også giver et godt flow i teksten. Enkelte steder blive fortællestemmen dog en kende gnidret, og det bliver uklart, om fortælleren er en 1.person (jeg) eller en 3.person. Det forvirrer desværre. Til trods for det er bogen er flot oversat, og sproget er fint afstemt, men at kunne læse denne på originalsproget ville være en usaglig fryd. At bevæge sig i Tromsøs gader på en rød traktor fungerer bare bedst på norsk, tænker jeg.
Bogen berører tunge emner, men i virkeligheden handler det om at holde hovedet højt, stole på sig selv og finde sin egen vej. Det er en dejlig optimistisk læseoplevelse, som ikke kan anbefales nok. Til teenagere og deres voksne. Til skolebiblioteket og til ferien. Måske endda i undervisningen. Det er håbefuld og stærk læseoplevelse, der emmer af skandinavisk feel og stemning, men hvor den danske ungdomslitteratur ofte har en mere dyster udlægning af verden, giver denne en anderledes og optimistisk syn på teenagetilværelsen – alle dens kvaler til trods.
Læs “Fuck Verden”, hvis du
- Er teenager (også bare i sjælen)
- Ønsker at orientere dig i vores nabolandes litteratur
- Vil læse en god historie.
“Fuck Verden” er en stærk debut, og det er en glæde, at danske unge også får lov at læse med.
Monika Steinholms, “FUCK Verden”, Turbine 2017, set til kr. 279,95