Daniel Boysens roman “Fordi ilden er vores” handler om at have det fint, selvom hjemmet er i forfald og opløsning efter et tyrannosaurusangreb. En tyrannosaurus, der kræver at blive kaldt papfar.
“Vi lærte hurtigt, at ingen var interesserede i sandheden. Der findes kun ét svar på alle spørgsmål om, hvordan man har det: fint”.
Gennem fragmentariske brudstykker fortæller Boysen om en barndom og ungdom, der er alt andet end fin. En historie om at vokse op på landet langt væk fra myndighederne med en psykisk syg mor, en afstumpet papfar og en søster, der bliver misbrugt af selvsamme. Et misbrug, der også fører til en psykisk sygdom.
Det er en barsk historie. Voldsom historie. Men det er måden, hvorpå fortællingen formidles, at romanen i særdeleshed træder i karakter. Sproget er levende, beskrivende og eksplosivt; dog uden at være følelsesbeskrivende. Dette til trods bliver læseren smerteligt bevidst om det store svigt, som børnene i familien har lidt. Fra både familien og andre (professionelle) voksne. Sandheden er smertelig, og dette er præmissen for romanen, hvilket også gennemsyrer også fortællerstemmen.
Det er netop også romanens sprog, sprogbrug og fortæller, der gør “Fordi ilden er vores” interessant at bruge i undervisningsregi eksempelvis i gymnasieskolen. Romanen er eksemplarisk og gør brug af mange forskellige fortælleteknikker, og med fokus på fortælleteknikker, vil en tolkning af romanen være en yderst interessant undervisningsaktivitet.
Læs “Fordi Ilden er vores” af Daniel Boysen, hvis du
- vil rystes af en skræmmende fortælling
- ønsker at blive sprogligt stimuleret
- vil læse en roman af en af de mest interessante forfatterspirer
Boysens “Fordi ilden er vores” er en barsk og uafrystelig fortælling om en barndom, der blev alt andet end lykkelig. Den skal læses af alle med kærlighed til litteratur.
Daniel Boysen, “Fordi ilden er vores”, Jensen&Dalgaard 2016, set til kr. 248
(Mit eksemplar er tilsendt af forfatteren med kærlighed)