Den opdagelsesrejsende: Et mageløs rejse

Katherine Rundell, Den opdagelsesrejsende, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

“Den opdagelsesrejsende” i stikord: En farefuld rejse, bjergtagende naturbeskrivelser og et skæppeskønt eventyr.

Fire børn styrter ned i junglen langt væk fra civilisationen. Sammen må de finde ud af at overleve, mens de prøver at finde vej ud af junglen. Men det er ikke nemt, og da slet ikke når man har en egenrådig femårig med på slæb. De finder dog langsomt ud af, at de ikke er de første mennesker, som har været i deres lille lysning.

Katherine Rundells lille bog har vundet et hav af priser, og det er vældig forståeligt. Den knitrer og sprudler overbevisende fra allerførste side. Læseren suges ind i de betagende smukke beskrivelser af regnskoven samtidig med at historien drager og fænger: Fire børn alene i en jungle, hvor naturen både er en kærkommen ven og støtte, men naturen kan også vise sig fra den farlige side og ubarmhjertige side. Og så er der den mystiske opdagelsesrejsende…

Bogen er oversat af Steffen Rayburn-Maarup, og hans oversættelse fortjener stor ros. Rundells bog har fået store roser for de smukke naturbeskrivelser, hvilke også fremstår helt særlige i den danske udgivelse. Rayburn-Maarups udg

Bogen er lille og forholdsvis let at læse. Der er dog mange og lange naturbeskrivelser, der gør sig bedst ved højtlæsning og dvælen, og vil synes svære at læse selv. Her er det jo unægteligt heldigt, at bogen i den grad også tilbyder den vokse noget.

Det er en helt særlig og eventyrlig bog, som jeg kun kan anbefale til selvlæsning omkring tiårsalderen (niveauet taget i betragtning) og højtlæsning fra otteårsalderen.

Læs “Den opdagelsesrejsende” af Katherine Rundell, hvis du 

  • vil læse en virkelig god historie 
  • søger stærke og troværdige karakterer 
  • mangler en god højtlæsningsbog, der vil efterlade alle i åndeløs spænding. 

Jeg håber, at denne lille smaragdgrønne perle af en bog vil berige enhver barnelæser. 

Kathrine Rundell, “Den opdagelsesrejsende”, Loxodonta, 2018, set til kr. 249,95

Share: