Ulvens orden: En lang, letlæst fantasy roman

Ulvens orden, Lise j. Qvistgaard, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Lise J. Quistgaard skriver letlæst fantasy med et vedkommende indhold i denne særegne udgivelse. 

Ulfs store drøm er at blive udvalgt som elev i Ulvens orden, men da han bliver udvalgt, går det hele den gale vej. Orden er under splittelse, og Ulf er endt midt i denne. Han må derfor flygte eller tage kampen op. Han gør imidlertidig begge, og en god og fængende historie fortælles.

Det er hæsblæsende og tempofyldt. Det er interessant, og det vil helt sikkert fænge. Også selvom historien ikke er original. Det er dog habil fantasy – og det er jo ej heller at kimse af.

Ulvens orden, Lise j. Qvistgaard, Bogoplevelsen

Denne bog er interessant. Historien er som sådan egentlig meget lige til, men det er udformningen, der er vigtig. Bogen er på 150 sider med meget få illustrationer, men den er stadig fortalt med et lix på kun 10. Det er noget af en bedrift, da denne lixning tit sætter en begrænsning for indholdet. Dette er ikke tilfældet her. Der er noget at blive fagligt udfordret af. Både for den stærke og den svage læser. Indholdet gør sig også til oplæsning, da sproget er varieret og flyder let.

Ulvens orden, Lise j. Qvistgaard, Bogoplevelsen

Det er fint, og det giver begynderlæseren en følelse af succes, når denne kan læse så tyk en bog. Denne bog beviser, at letlæsning ikke behøver at være veninder, fald-på-halen-humor og skolestart. Det kan være vedkommende fantasy, hvis det leveres på den rigtige måde. Det gør denne og lad der endelig komme flere af denne type bøger.

Læs “Ulvens orden”  af Lise J. Qvstgaard, hvis du 

  • læser omkring lix 10
  • mangler en udfordrende bog til begynderlæseren 
  • søger en oplæsningsbog 

Lise J. Qvistgaard er elsket og skattet af mange elever i indskolingen. Denne bog vil cementere hendes rolle. 

Lise J. Qvistgaard; “Ulvens orden”, Forlaget Elysion, 2017, set til kr. 240.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *