Efter gode 25års pause er Twin Peaks tilbage med mere mystik – både i serie- og bogformat.
Agent TP modtager en dossier fyldt med gamle sagsagter sikret fra et gerningssted i 2015. Hun skal finde ud af, hvem der har samlet dette dossier, og hvordan det har forbindelse til den efterforskning, som Dale Cooper stod for i staten Washington omkring 1990.
Det er præcis som serien: utrolig interessant, mærkeligt og svært at holde styr på. Stemning, feel og narrativt er den oprindelige tone bibeholdt.
Det, der gør bogen interessant som udgivelse, er legen med bogens medialitet som præmis for det fortalte. Bogen skal forestille et dossier fyldt med gamle sagsagter. Disse sagsakter er menukort, håndskrevne noter, billeder, avisudklip, postkort, boguddrag, politirapporter etc. Bogen kommer med et omslag, som illustrerer at sagsakterne holdes samen.
Dertil kommer, at bogen er en samtalebog, der består af et væld af stemmer, som kan samles i tre: TP (Tamara Preston), Arkivaren og de mange dokumenter, dossieret består af. TPs stemme er sat med en rød og moderne font, der starter og slutter bogen og ellers er påført i sidemargin som kommentarer/tanker til de mange forskelligeartede filer, dossieret er fyldt med. Arkivarens stemme er maskinskrift, og den indrammer dossieret med et forord og et slutkommentar, men efter hvert dokument har denne en kommentar. Dokumenterne er usandsynlig mangeartet i form og udtryk afstemt til deres tid og art. Dokumenterne er samlet af Arkivaren, der kommenterer, der igen kommenterer af TP. Men dokumenterne kommenterer også hinanden. På den måde bliver det hele hvirvlet sammen gennem bogens medialitet, historiens præmis og tv-seriens mystik. Det er altså godt gjort.
Der er spor, symboler, detaljer og konspirationsteorier nok at gå på opdagelse i. Et er sikkert: du bliver ikke klogere på, hvad der er med Twin Peaks, men du får en viden, der giver et nyt perspektiv på serien.
Nåh ja, og så bliver du en lille smule neurotisk omkring ugler…
Læs “Den hemmelige historie om Twin Peaks” af Mark Frost, hvis du
- er udpræget Twin Peaks-nørd
- ikke kan få nok af serien
- gerne vil forvirres på et højere niveau.
“UGLERNE ER MULIGIVIS VIRKELIG IKKE, HVAD DE SER UD TIL AT VÆRE, MEN HUSK, AT DE STADIG HAR EN VIGTIG FUNKTION: De minder os om, at vi skal kigge ind i mørket”.
Mark Frost; “Den hemmelige historie om Twin Peaks”, Politikens Forlag, 2017, set til kr. 299,95.