Arme djævel: Om de børn, som ingen bryder sig om

Arme djævel

Kim Fupz Aakeson skriver bøger i et rasende tempo, og det utrolige er, at hans bundniveau er så ualmindelig højt, at han sjældent skuffer. Dette gælder også “Arme djævel”, hvor han har Kamila Slocinska med som illustrator.

Fanden har fået fnidder, så han smider alle de små, irriterende djævle hjemmefra. Det betyder, at de kommer op på jorden, hvor de slår, sparker, skændes og skaber ballade omkring sig. Der er meget had i de små djævle, men der er også meget had TIL de små djævle. Og jo værre folk synes de er, jo værre bliver de arme djævle.

Men en dag kommer lyserøde Doris med sin hund. Hun møder vores arme djævel Moloch med åbent sind. Præcis denne åbenhed ændrer en hel del for Moloch.

Og for illustrationerne. I bogens begyndelse er farverne holdt i rød og sort, men med Doris kommer den lyserøde farve ind i spillet og langsomt begynder farverne at blomstre på siderne. Præcis som Moloch.

Bogen er fantastisk i historie, morale og illustrationer. Historien er fortalt til familiens store institutions- eller lille indskolingsbarn. Fupz har en svaghed for de skæve børn, og Moloch er et skævt, vildt og ustyrligt barn, der kun bliver værre, når de voksne møder barnet med den forventning. Og her er det tydeligt, at den voksne medlæser er indtænkt.

Læs Kim Fupz Aakesons “Arme djævel”, hvis du

  • endnu en gang vil forundres og glædes over Fupz’ genialiteter
  • har en forkærlighed for skæve børn
  • gerne vil læse en bog, der lægger op til samtale

Fupz er god, og Kamila Slocinska gør ham omend endnu bedre. Det er stærkt, det er skrøbeligt, det er gennemtænkt. 

Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska “Arme djævel”, Gyldendal 2016 set til kr. 249