Anmeldereksemplar.
Fupz skriver som vanligt og allierer sig med med endnu en debutant.
Hvad gør man, når mor er vampyr? Skjuler det? Eller går man til bekendelse? Man skjuler det; selfølgelig. Indtil en hel særlig person dukker op. I dette tilfælde er det Emilie, hvis far (tilfældigvis) er varulv.
Det er en klassisk Fupz-historie; praktisk talt den samme historie som “Heks” fra 2015 med Rasmus Bregnhøi på illustrationer. Men som det er med Fupz, så fungerer det, selvom vi har hørt historien før. Det handler om at finde sine forældre fremmede og om venskaber på trods. Men det handler også om accept af sine forældre, deres særheder og deres valg af partnere. Allermest handler det dog om at være barn i en verden af (mærkelige) voksne.
Men som det er tilfældet med Fupz, så er han ikke kræsen med samarbejdspartnere, og dette gør sig også gældende i dette tilfælde, hvor han arbejder sammen med Kathrine Skardsá. Hun illustrerer med nerve, charme og nærvær. Vampyrmor er helt almindelig ved første øjekast, men det er i detaljerne, at hun bliver uhyggelig og mærkelig. Hun fører en merværdi til historien og gør, at den løfter sig ud af mængden.
Bogen er vældigt oplagt til brug i indskolingen, hvor man kan bruge den til både at læse med fordobling med og til at tale skilsmisse, stedforældre og nye venner.
Læs Kim Fupz Aakeson og Kathrine Skardsá, hvis du
- mangler en god bog til højtlæsning
- er vild med Fupz
- søger en bog om stedforældre.
Det er en ganske udmærket Fupz-bog med klassisk Fupz-tema, og det fungerer (som altid).
Kim Fupz Aakeson og Kathrine Skardsá, “Mig og min mor og Emilie og Emilies far”, Gyldendal, 2018, set til kr.