Jan Lööf: De bedste historier

Jan Lööf, De bedste historier, Bogopelvelsen

Anmeldereksemplar

Jan Lööfs univers er særligt, og denne udgivelse favner det på fornem vis.

Der findes tilnærmelsesvis ikke et barn i Norden, som ikke på et tidspunkt har mødt en Jan Lööf-historie. Og det af en helt særlig grund. Hans historier er langtidsholdbare, særlige og med tydelige referencer til hinanden. Lööf tager barnet og barnets fantasi alvorligt ved at lade historien leve sit eget liv:

“I 70’erne spurgte folk mig, om jeg ikke tog ud i børnehaverne og studerede børnenes måde at tænke på. Det er jeg overhovedet ikke interesseret i. Bøger, der laves med en pædagogisk ambition, er ikke sjove”. (s. 301)

Denne samling er på godt 300 sider, og indeholder bl.a. “Min morfar er sørøver”, “ABC-bogen” og historierne om den eventyrlystne og opfindsomme Pelle. Men også den helt særlige “Historien om et æble”, der er min klare favorit. Måske endda af alle børnebøger.

Jan Lööf, De bedste historier, Bogopelvelsen

Samlingen vidner om et forfatterskab i den nordiske børnebogshistorie, som ikke kan og må overses. PÅ trods af mange kritiske røster. Bøgerne appelerer til barnet ved at tage det helt særlige og fantasifulde barneliv kærligt i hånden, hvor efter rejsen går mod fjerne egne og eventyrlige steder.

Den langsomme retrostreg, det naivistiske udtryk og de støvede jordfarver giver en helt særlig ro, når barnet og den voksne fordyber sig i Lööfs verden. Det er helt særligt, og der er til uendelig mange dejlige timer under natlampen med denne samling.

Læs “Jan Lööf – de bedste historier”, hvis du 

  • søger en holdbar klassiker 
  • mangler en bog, der kan læses igen
  • gerne vil give en god bog i gave. 

Jan Lööfs klassiske tekster er helt særlige. Må de leve længe.

Jan Lööf, “De bedste historier”, Forlaget Carlsen, 2018, set til kr. 229