Uhyggelige fester: Om ideer til den fabelagtige halloweenfest

 

uhyggelige fester

Sabine Lemire er altid sprængfyldt med ideer, der er lige til at plukke og  bruge selv. Denne bog er ikke en undtagelse, og det bliver unægteligt svært at holde halloweenfest uden “Uhyggelige fester”, hvis du først har haft den i hånden. 

“Uhyggelige fester” leverer ideer til menu, underholdning, pynt og udklædning til din næste uhyggelige fest. Og det med forståelige fremgangsmetoder, flotte billeder og inspirerende layout. Lemire holder sit høje niveau som vanligt, og bogen giver læseren lyst til at holde en uhyggelig fest. Også her uden for sæsonen.

Læs “Uhyggelige fester”, hvis du

  • vil holde en halloweenfest, men det kniber med ideerne
  • har et barn, der ønsker en bloddryppende udklædning 
  • mangler ideer til underholdning til børnefødselsdagen (uhyggelig eller ej)

Enhver børnehave, vuggestue, indskoling og forælder burde anskaffe sig denne bog, da det vil højne de bloddryppende niveau og give gysergaranti ud over alle grænser til den næste fest. Bogen er nomineret til Orlaprisen 2016, og det her helt fortjent. 

Sabine Lemire, “Uhyggelige fester”, Carlsen 2015, kr. 150.