Ida er vred: om at være ked af det der, hvor ingen kan se

Ida er vred, Inger Tobiasen, bogoplevelsen

Inger Tobiasens “Ida er vred” er en fin lille billedbog, der på en meget enkel og ligefrem måde bekriver følelsen af at vise vrede frem for sorg. 

Idas bamse har tabt sin hale, og så har Idas mor syet en ny på. Men den er tyk og stribet og ikke lang, tynd og med dusk for enden. Derfor er Ida vred. Meget vred. Så bamsen skal forsvinde. Langt væk.

Ida er vred, Inger tobiasen, bogoplevelsen

Problemet er bare, at

“Ida er vred i ansigtet og med munden og i panden, men hun er ked af det der, hvor ingen kan se det.”

Ida er vred, Inger Tobiasen, bogoplevelsen

Med sin kvadratiske form, farvevalg og brugen af det negative rum fremstår bogen med en tydelig intertekstuel reference til Gunilla Woldes elskede bøger om Totte og Lotte. Udgivelser, der tydeligt lægger sig i forlængelsen af en tidligere og meget kendt/elsket udgivelse, kan fremstå som plagiat og i forlægelse heraf hurtigt affejes. Dette ville være en skam at gøre med Ida-bøgerne, for Ida-bøgerne er en moderne udgave af bøgerne, der helt sikker vil bringe samme glæde hos læseren.

Ida er farverig, følsom og elskelig lille pige, der appellerer til modtageren. Illustrationerne er udtryksfulde, enkle og holdt i afdæmpede farvenuancer. Teksten er kort, ligefrem og med få adjektiver. Handlingsforløbet er kort, ekspressivt og tidsmæssigt kort. Bogens opbygning medfører, at der er mange ting at samtale om, og derfor er den ekstra velegnet til dialogisk læsning. Alle disse ting gør, at Ida-bøgerne er vedkommende for huset 2-4-årige læser.

Læs “Ida er vred”, hvis du

  • arbejder med små børn
  • gerne vil læse en ny bog med dit barn 
  • vil glædes af Idas umiddelbarhed 

Inger Tobiasens bøger om Ida er kommet sent ind i vores hus, men det betyder bare, at vi må læse tilbage, for bøgerne er perfekte til godnatlæsning hos børnehavebarnet. 

Inger Tobiasen, ” Ida er vred”, Turbine 2016, set til kr. 199,95