Grace og Paolo: Om duer, et forståelsesserum og en diktator

Grace og Paolo, Jens Christian Grøndahl

Jens Christian Grøndahls bog om Grace når langt omkring på 123 sider. Man kunne fristes til at mene for langt. Men set med barnets øjne, da vil bogens fortælling være plausibel og danne en god forståelsesramme for den verden, der omgiver dem. 

Mit hjerte har delt sig i to

og nu kan det ikke få ro.

Hvorfor skal mit liv være delt, 

når jeg elsker dem begge to helt?

Sådan nynner Grace, da hun sammen med sin far rejser til tryllekunstnermesse i det store udland. Duerne er rejst i forvejen. De selv samme duer, der var skyld i at Graces mor ville skilles. I udlandet møder Grace Paolo, og sammen skal de redde hans far fra den farlige General. Bevæbnet med et forståelsesserum, redder hun Paolos familie fra fattigdom. Hun lærer også noget om verden, her på det nærmeste bøjet i neon:

“Jeg ved godt, hvad du tænker,” sagde han (Graces far), “men vi kan ikke redde hele verden. Man kan ikke hjælpe alle fattige børn, man møder på sin vej.”

Grace redder ikke hele verden, men lidt har også ret; og jeg er sikker på, at verden blev et bedre sted, hvis Oswalds forståelsesserum blev sat i produktion.

Læs “Grace og Paolo” hvis

  • du har et stort børnehavebarn eller arbejder i indskolingens yngste klasser
  • du gerne vil tale om ulighed i verden 
  • du mangler en indgangsvinkel til at tale om konflikter i verden

Jens Christian Grøndahl, “Grace og Paolo”, Gyldendal 2015, set til kr. 199,95.