Doktor Proktor: fuldkommen sindssyg julehistorie

Doktor Proktor redder julen, Jo Nesbø, Bogoplevelsen

Anmeldereksemplar

Femte bind i fortællingen om Doktor Proktor foregår ved juletid, og Doktor Proktor får travlt, hvis julen skal reddes. 

Alle glæder sig til jul på Kanonveien, men katastrofen indtræffer: Hr. Thrane har købt alle rettighederne til julen, og man må kun holde jul, hvis man handler for en mindre formue i hans butikker. Det kan Doktor Proktor, Bulle og Lise selvfølgelig ikke tillade, så de drager af sted for at finde julemanden og få genindført den jul, som vi alle kender.

Det er så gakket og skørt, så man næsten ikke kan følge med. Det er fyldt med vilde påfund, fald-på-halen-komik og skøre hændelser. Der er tempo på, og intet går stille for sig. Selv Bulles højde- eller mangel på samme – larmer.

Doktor Proktor redder julen, Jo Nesbø, Bogoplevelsen

Jo Nesbø er har solgt 33 millioner bøger på verdensplan – og jeg forstår det ikke. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg opgav Harry Hole efter en halvanden bog. Og nu opgiver jeg Doktor Proktor efter én. Jeg slog mig vældigt på, at Harry Hole var fordrukken og alligevel kunne redde hele verden. Det samme er tilfældet for julemanden i Doktor Proktor. Her tænker jeg, hvorfor børn skal belemres af alkoholmisbrug ophøjet til heltestatus.

Jo Nesbø kan skrive – det kan han. Sproget er højt lixet med mange fremmedord og lange kunstfærdige sætninger. Men det bliver i min optik simpelthen for gakket og for svært. For meget af begge dele og på én gang. Sproget behøver ikke være så tungt, og historien behøver ikke være så mærkelig. Illustrationerne sætter trumpf på: Det er grimt for at være grimt. På samme måde er historien mærkelig for mærkelighedens skyld. Sproget tungt for at være tungt. Jeg fanger det ikke.

Men her kommer så det lille dilemma, som det er, at kloge sig på bøger til børn: kan man overhovedet anmelde til andre end sig selv? Og hvad så, når man ikke selv var ubetinget fan af bogen? Det er svært, meget, men jeg tænker, at børn vil finde denne bog herlig med sin ffald-på-numsen-komik og sin helt fuldkommen langt ude teorier om julen. Noget kan han nemlig – for Doktor Proktor er udgivet på 35 sprog. Og bøgerne blev revet væk på det PLC, som var mit ansvar i sidste skoleår. Så… Måske skal jeg en tur forbi Doktor Proktor. Måske han har en opfindelse eller en kur mod gamle, sure damer?

Læs “Doktor Proktor redder julen…?” af Jo Nesbø, hvis du er… 

  • omkring 10-11årsalderen 
  • en dygtig læser 
  • vild med Karma-boy 

Jeg er sikker på, at “Doktor Proktor redder julen…?” vil blive vække megen glæde og hysteriske grin i mange hjem. Bare ikke i mit. 

Jo Nesbø, “Doktor Proktor redder julen…?”, Alvilda, 2017, set til kr. 199,95



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *